Success Stories
Tværfaglig dokumentation – bedre overblik og nem videndeling
Kunde:
Hillerød Kommune – hjemmeplejenUdfordring:
- Hjemmeplejen skal nemt kunne dokumentere de leverede ydelser og brugen af BUM-modellen. Desuden skal det være nemmere at arbejde tværfagligt inden for hjemmeplejen og med private leverandører.
Løsning:
- CSC har udviklet en omfattende omsorgsløsning med funktioner til alle faggrupper. CSC Omsorg sætter borgeren i centrum og fokuserer på samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer for at styrke den samlede indsats for borgeren.
Resultater:
- Hjemmeplejen har fået styrket det tværfaglige samarbejde og har opnået nem, præcis og korrekt dokumentation og videndeling til gavn for både medarbejdere og borgere. Alle faggrupper i Hillerød Kommunes hjemmepleje benytter CSC Omsorg.
I Hillerød Kommunes hjemmepleje bliver CSC Omsorg flittigt brugt af medarbejdere i alle faggrupper. Det tværfaglige samarbejde er blevet styrket, og hjemmeplejen har opnået nem, præcis og korrekt dokumentation og videndeling til gavn for både medarbejdere og borgere.
Før løsningen blev indført, manglende den fælles dokumentation, og det vanskeliggjorde det daglige arbejde, fortæller visitator, sygeplejerske Brita Mogensen:
– Det var vanskeligt at danne sig et helhedsindtryk af borgeren. Først når jeg stod i borgerens hjem, vidste jeg, hvad hjælperne havde skrevet. I dag kan jeg altid se, hvad der er sket omkring borgeren.
I dag bruges løsningen af alle faggrupper i hjemmeplejen, plejecentre, træningssektion og rehabilitering samt forebyggelse. Også de private leverandører, der er godkendt til personlig pleje af kommunen, leverer dokumentation. Nu er det blevet nemt og hurtigt at finde frem til de ønskede oplysninger til både borgere og kolleger.
– Når en borger ringer og ønsker nogle informationer om fx, hvem den næste hjælper er der kommer i hjemmet, ja, så kan jeg hurtigt finde svaret, fortsætter Brita Mogensen. Jeg bruger omsorgsløsningen rigtig meget til informationssøgning, når jeg skal finde diverse oplysninger til kolleger og borgere. Så har jeg al information lige ved hånden!
– Det er også blevet nemt at dele oplysninger og viden medarbejderne imellem, fortsætter Brita Mogensen. Nu kan vi altid se, hvad andre parter har foretaget sig i behandlingen af borgeren. Jeg kan fx se, hvad der sker i forbindelse med træning og demensudredning, og vi kan også se dagcentrenes oplysninger. Vi har fået en mulighed for videndeling, som vi ikke havde tidligere.
Brita Mogensen og lægesekretær, it-koordinator og -administrator Gitte Femerling opsummerer det udbytte, de har fået af CSC Omsorg:
– Nu, hvor alle oplysninger om borgeren er samlet ét sted, har vi fået et bedre overblik. Vi kan bl.a. altid se, hvad vores samarbejdspartnere har skrevet om borgeren. Vi har udarbejdet retningslinjer for, hvordan vi bruger CSC Omsorg, og det har resulteret i mere ensartede og bedre beskrevne arbejdsgange. Desuden har den enkelte medarbejder fået et kompetenceløft. Og så er CSC Omsorg god til ledelsesinformation!
Vil du vide mere?
Download hele kundehistorien. (PDF, 4.35 MB)
Du er også meget velkommen til at kontakte account manager Henrik Rasmussen, tlf. 3614 7107, hrasmussen@csc.com og account manager Anders Kerzel, tlf. 3614 7159, akerzel@csc.com.
