Success Stories
Mindre papirdokumentation og mere ensartede arbejdsgange
Kunde:
Københavns Kommune – plejehjemUdfordring:
- Københavns Kommune ønskede større ensartethed i arbejdsgangene på plejehjemmene og en bedre kvalitet og større overskuelighed i dokumentationen. Desuden ønskede man at understøtte BUM-modellen på plejehjemmene og at styrke kommunikationen mellem visitation og plejehjem.
Løsning:
- CSC Omsorg Plejehjem er en tværfagligt kommunikations-, informations- og dokumentationsredskab, som medvirker til en forsvarlig og sammenhængende pleje og behandling af borgere på plejehjem. CSC Omsorg Statistik indgår i den omfattende omsorgsløsning CSC Omsorg.
Resultater:
- Arbejdsgangene på kommunens plejehjem er blevet mere ensartede. Den tidskrævende dokumentation på papir er afskaffet, og det er blevet nemt og hurtigt at gennemføre opfølgning og audit og at udarbejde statistik.
CSC Omsorg Plejehjem har medvirket til lettere og mere ensartede arbejdsgange på Københavns Kommunes plejehjem, og næsten al papirdokumentation er afskaffet.
Kommunen udvider til stadighed brugen af løsningen og udarbejder løbende opfølgnings- og handlingsskemaer inden for alle områder, så kommunen nemmere kan gennemføre kvalitetssikring.
Lettere arbejdsgange – uden papir
Projektleder og konsulent Dorit Jørgensen fortæller, at alle ca. 3.500 medarbejdere ved Københavns Kommunes plejehjem dagligt bruger CSC Omsorg Plejehjem. I dag er der er ingen papirdokumentation tilbage, bortset fra observationsskemaer og diverse fuldmagter.
– Løsningen har aflastet tunge, administrative arbejdsgange, fortsætter Dorit Jørgensen. Bl.a. kan vi gennemføre opfølgning og audit direkte fra omsorgsjournalen. Vi kan nemt og hurtigt udarbejde statistik, der kan give os overblik over, hvorledes der dokumenteres, og hvor der eksempelvis mangler korrekt dokumentation.
Slut med at tyde håndskrift!
Løsningen har også elimineret det særlige problem, som den håndskrevne dokumentation tidligere gav mange af medarbejderne.
– Før havde vi mange problemer med at læse håndskrift – det var meget svært for brugerne, fortæller Dorit Jørgensen. Vi har i Københavns Kommune ansat en del medarbejdere med anden sproglig baggrund end dansk, og især disse kunne have vanskeligt ved at læse den håndskrevne dokumentation.
Desuden har medarbejderne fået kompetenceløft, afslutter Dorit Jørgensen:
– Brugerne har fået et kompetenceløft. Der er sket et holdningsskred blandt de fleste brugere. De har fået en bedre viden om it, og flere har lært at bruge email og grundlæggende it-begreber.
Vil du vide mere?
Download hele kundehistorien. (PDF, 4.35 MB)
Du er også meget velkommen til at kontakte account manager Henrik Rasmussen, tlf. 3614 7107, hrasmussen@csc.com og account manager Anders Kerzel, tlf. 3614 7159, akerzel@csc.com.
