Success Stories
Skaber sammenhæng mellem ydelser og besøg
Kunde:
Københavns Kommune – visitationenUdfordring:
- Københavns Kommune hjemmeplejen ønskede at styrke visitationsområdet og skabe et ensartet serviceniveau og give mulighed for systematisk opfølgning og controlling. Kommunen ønskede også mere effektive arbejdsgange.
Løsning:
- CSC Omsorg Journal er et redskab til visitation, dokumentation og kommunikation på tværs af faggrupper og sektorer. CSC Omsorg Mobil er en mobil kopi af journalen til fx visitatorer og andre medarbejdere, som arbejdere hjemme hos borgeren, og som har et stort dokumentationsbehov. CSC Omsorg Journal og CSC Omsorg Mobil indgår i den omfattende omsorgsløsning CSC Omsorg.
Resultater:
- Løsningen giver overblik over sammenhængen mellem de tildelte og de faktisk leverede ydelser. Desuden er det blevet nemmere at udveksle viden og erfaring med kollegerne.
Visitationen i Københavns Kommunes hjemmepleje havde tidligere vanskeligt ved at få overblik over sammenhængen mellem de ydelser, som borgerne havde fået tildelt, og de ydelser og besøg, der faktisk blev leveret.
– Funktionsvurderingen blev foretaget i et særskilt system uden sammenhæng til udførerdelen, d.v.s. hjemmeplejen. Hjemmeplejen var nødt til at benytte store regneark for at få overblik over ydelser og besøg. fortæller Konsulent, sygeplejerske, MVO Tirsa Breinholdt.
CSC Omsorgs store styrke er netop at skabe denne sammenhæng, fortæller Tirsa Breinholdt og fortsætter:
– Her har CSC Omsorg hjulpet rigtig godt til at skabe sammenhæng. Man kan fx sende ydelser over til CSC Omsorg Disponering og efterfølgende se borgerens plan.
– Desuden er det en stor fordel, at vi kan udarbejde statistik på vores aktiviteter og på borgerens funktionsvurdering. Vi kan også sammenligne bydele med hinanden. Desuden er der med CSC Omsorg altid adgang til borgerens journal, slutter Tirsa Breinholdt.
En god oplevelse hos borgeren
Visitatorerne medbringer som regel en bærbar pc med CSC Omsorg Mobil, når de er på visitationsbesøg hos borgeren. CSC Omsorg Mobil indeholder en kopi af borgerens journal. Ude hos borgeren opdaterer visitatoren de relevante ark, og hjemme på kontoret overføres de opdaterede oplysninger til CSC Omsorg Journal.
– Det er en god oplevelse af have CSC Omsorg Mobil med ud til borgeren, fortæller Tirsa Breinholdt. Når vi kan vise borgeren oplysningerne på skærmen, mindsker det fremmedgørelsen. Desuden forenkler det partshøringen og øger inddragelsen af borgeren.
Nemmere videndeling
Med CSC Omsorg er det nemt at dele oplysninger om borgerne med kollegerne. – Man kan altid se i CSC Omsorg Journal, hvad ens kolleger har skrevet, og det er en fordel, når man skal foretage en vurdering af borgeren, slutter Tirsa Breinholdt.
Vil du vide mere?
Download hele kundehistorien. (PDF, 4.35 MB)
Du er også meget velkommen til at kontakte account manager Henrik Rasmussen, tlf. 3614 7107, hrasmussen@csc.com og account manager Anders Kerzel, tlf. 3614 7159, akerzel@csc.com.
