OPUS Arbejdsplads
OPUS Arbejdsplads – en integreret klinisk arbejdsplads til registrering af patientaktiviteter som fx indlæggelse, diagnose og udskrivning.
OPUS Arbejdsplads er en integreret klinisk arbejdsplads til registrering af patientaktiviteter, som fx indlæggelser, udskrivninger, registrering af diagnoser og ydelser, oprettelse og forsendelse af genoptræningsplaner m.m. Med OPUS Arbejdsplads har klinikeren adgang til patientens kontinuation – uanset hvor på sygehuset systemet åbnes fra. Der er også adgang til CSC Patientindex og oplysninger fra Sundhedsdatabanken.
Med OPUS Notat kan der oprettes nye notater til en patientkontakt. Brugeren kan på enkel vis oprette eksempelvis stuegangs- eller ambulantnotater og efterfølgende se dem som en del af kontinuationen.
OPUS Notatvisning anvendes til at søge og vise patientens notater ud fra valgbare søgekriterier. Det er muligt at få adgang til notater fra andre hospitaler. Notaterne kan udskrives fra OPUS Notatvisning.
Via CSC Patientindex er der adgang til notater på tværs af hospitaler og regioner, så man nemt kan få overblik over patientens nuværende og tidligere sygdomsforløb.
