For yderligere information, kontakt:
Freddy Lykke
Adm. direktør
CSC Scandihealth
> e-mail
60 kommuner tager Digital Flytning fra CSC i brug
Nyhedsartikel -- Juni 07, 2011
Mandag den 6. juni lancerede kommunernes it-fællesskab, KOMBIT, løsningen Digital Flytning. Løsningen er udviklet af CSC Scandihealth og klar bare 2 måneder efter, at opgaven blev vundet, efter at udbuddet måtte gå om i starten af 2011.
Med Digital Flytning kan borgere selv anmelde flytning til kommune og folkeregister, skifte læge og bestille nye sundhedskort – døgnet rundt. Digital Flytning vil også gøre arbejdet for kommunernes sagsbehandlere nemmere. Løsningen indeholder en lang række automatiserede kontrolprocesser, hvilket minimerer de manuelle arbejdsgange og giver en nem og korrekt sagsbehandling.
"Efter det første stormvejr Digital Flytning var igennem, har det haft meget høj prioritet for os hurtigt at få bygget en god løsning. Det har vi nu opnået, og vi er meget tilfredse med resultatet – og det er jeg sikker på, at kommunerne og borgerne også bliver", fortæller Peter Egelund, der er projektdirektør i KOMBIT.
Mere end 60 af landets kommuner har tilsluttet sig Digital Flytning, Det betyder, at løsningen – som vil blive tilgængelig fra kommunernes egne hjemmesider – vil have mere end 3 mio. potentielle brugere.
|
Om Digital Flytning |
