CSC Scandihealth vinder Digital Flytning
Nyhedsartikel -- April 07, 2011
CSC Scandihealth har indgået aftale med kommunernes it-indkøbsorganisation, KOMBIT, om levering af en digital flytteløsning til ca. 60 af landets kommuner. Aftalen omfatter levering af NOTUS eFlyt, der er CSC’s kommunale selvbetjeningsløsning til automatiseret digital anmeldelse af flytninger samt drift, vedligeholdelse og videreudvikling.
NOTUS eFlyt blev lanceret i Københavns kommune i januar 2010. Siden er en række af de mest fremmelige kommuner inden for digitalisering kommet til som kunder på løsningen, herunder Gentofte, Frederiksberg, Rudersdal, Hillerød, Odense og Fredensborg.
Med NOTUS eFlyt kan kommunen udvide sin selvbetjeningsservice for borgerne. Det er både til gavn for borgerne som døgnet rundt selv kan anmelde flytning og lægeskift og for kommunen som minimerer de manuelle arbejdsgange og får en nem og korrekt sagsbehandling.
NOTUS eFlyt indgår i NOTUS Suite, der er en omfattende produktserie, der løser en lang række opgaver inden for den kommunale administration. Den seneste version af NOTUS eFlyt integrerer med blandt andet Borger.dk, NemID og DigitalPost, som er nogle af hovedingredienserne i eDag3.
Vil du vide mere?
Læs mere i vores om Notus eFlyt produktblad (PDF, 63 KB).
Kontakt John Talchow, Key Account Manager i CSC Scandihealth, på telefon 29 23 72 98 eller email jtalchow@csc.com, hvis du vil vide mere.
|
Om Digital Flytning |
