CSC udvikler 3 prototyper på fremtidens telemedicinske løsninger
Nyhedsartikel -- November 22, 2010
CSC har igennem det sidste år deltaget i et innovationssamarbejde med blandt andre Herlev Hospital og Danske Patienter. Sammen med både det faglige og administrative personale – og ikke mindst patienterne – har vi arbejdet på at skabe 'Det Borgernære Hospital'. Målet var at effektivisere og spare penge, men i lige så høj grad at forbedre vilkårene for personale og patienter. Vi har så at sige vendt de fastgroede dogmer på hovedet og undersøgt, om processerne kunne gøres lidt smartere. Og det kunne de.
Projektet har gennem brugerdreven innovation udviklet 3 prototyper på fremtidens telemedicinske løsninger med henblik på at reducere patientfremmødet i ambulatorier. Prototyperne er: Det intelligente bookingsystem, dit behandlingssystem og det virtuelle ambulatorium.
Illustrationerne på disse sider (PDF, 1.8 MB) giver et godt indblik i arbejdet omkring demo-projektet vedrørende "telebaserede løsninger til kommunikation og behandling af ressourcestærke patienter".
