Introduktion

Hvad er DPR

DPR er en generel løsning til et lokalt personregister.

DPR indeholder alle de persondata, der må leveres fra CPR.

DPR tilpasses løbende i forhold til CPR.

 Hvorfor DPR

Giver jer et korrekt og aktuelt datagrundlag mht. persondata.

DPR har en åben grænseflade, som sikrer nem integration til andre lokale systemer.

Understøtter genbrug af data. 

Hvad opnås med DPR

DPR er et nøglefærdigt programprodukt, der er målrettet til at dække behovet for et basisregister med persondata. Et register, som kan danne grundlag for en effektiv digital forvaltning.

DPR er oprindeligt udviklet i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, CPR-kontoret, men er i dag ejet af CSC. CPR-kontoret har ansvaret for det Centrale Person Register.

Efterfølgende er DPR løbende blevet tilpasset både i forhold til ændringer i CPR og i forhold til ønsker fra de mange kommuner og andre myndigheder, som bruger systemet.

Med DPR kan en myndighed spare tid og penge til udvikling og vedligeholdelse af sin egen persondatabase. Samtidigt kan DPR i et vidt omfang erstatte opslag i CPR.



DPR løsningen kan let tilpasses i forhold til fx kommunesammenlægninger og fællesskaber på forskellige områder.

DPR løsningen kører under Windows.

DPR omfatter følgende moduler:

  • DPR Register
  • DPR Søg
  • DPR Rapport
  • DPR Viderestilling
  • DPR Care, DPR DDElibra m.m.

DPR Register

Løsningen omfatter programmel til etablering og ajourføring af DPR databasen samt oprydning af forældede data. Med løsningen leveres også et FTP program, der automatisk henter de daglige ajourføringsfiler fra CPR og starter ajourføringen. Med et enkelt dagligt opslag i logfilen kan den lokale driftsansvarlige kontrollere, at ajourføringen er forløbet uden fejl.

De daglige ajourføringsfiler dannes om aftenen af CPR og afspejler dagens ajourføringshændelser i CPR.

DPR databasen er typisk placeret på en Windows Server med databaseprodukter som MS SQL Server eller Oracle.

Dataindhold

DPR databasen indeholder oplysninger om personer inden for myndighedens ansvarsområder. For kommuner er det typisk kommunens indbyggere suppleret med relevante udenbys personer. Samarbejder en myndighed med andre, kan personkredsen udvides.  

DPR databasen indeholder følgende personoplysninger:

  • Personnummer
  • Status (aktiv, død, udvandret, forsvundet)
  • Navneoplysninger (også evt. navne- og adressebeskyttelse)
  • Stillingsoplysninger
  • Adresseoplysninger (også evt. navne- og adressebeskyttelse, kontaktadresse og udlandsadresse)
  • Udlandsoplysninger
  • Civilstandsoplysninger
  • Separation
  • Familieoplysninger (oplysning om forældre, forældremyndighed og børn)
  • Bopælsoplysninger
  • Fødselsregistreringssted
  • Statsborgerskab
  • Faderskabsoplysninger
  • Oplysninger vedr. evt. umyndiggørelse, herunder værges kontaktadresse
  • Folkekirkeforhold
  • Kommunale forhold
  • Folkeregisternotater

Historiske oplysninger leveres normalt 5 år bagud.

Databasen kan suppleres med udtræk fra CPR’s vejregister med oplysninger om følgende distriktsinddelinger: byfornyelsesdistrikt, evakueringsdistrikt, kirkedistrikt og sogn, skoledistrikt, socialdistrikt, valgdistrikt, varmedistrikt, befolkningsdistrikt samt eventuelle øvrige kommunale distrikter.

Ajourføringen af oplysninger om distrikter sker aperiodisk, normalt månedlig.

 



Dokumentation

DPR Persondata. Informationsark. Version 4.

DPR - Decentralt Person Register. Produktblad. Version 4.

DPR Database- og feltbeskrivelse. Version 6.0.

DPR Testdatabase

DPR anvendelse. Applikationer, som trækker på DPR. Version 4.

DPR