Hos os får du besked om, hvad der sker
Det er vigtigt for engagementet og motivationen, at man ved, hvad der foregår. Derfor satser vi på en åben dialog og konstant aktuel information
Vi afholder fx jævnligt ledermøder og afdelingsmøder, og hvert halve år har vi de såkaldte Town Hall Meetings på vores kontorer i Danmark.
Vores intranet er også en vigtig informationskilde. Her offentliggør vi både lokale, nordiske og relevante globale nyheder. Desuden udsender vi elektroniske nyhedsbreve.
Endelig har vi en række globale værktøjer, der understøtter information, kommunikation, samarbejde og videndeling. De giver mulighed for at komme i forbindelse med kolleger verden over og stille spørgsmål og få svar på ting, du synes er vigtige.
