Success Stories
Elektroniske blanketter giver mindre bøvl og større frihed
Kunde:
KirkeministerietUdfordring:
- Det skal være nemmere for borgerne at anmelde børnefødsler og dødsfald samt at foretage navneændringer.
Løsning:
- CSC har udviklet en løsning, så borgerne kan indsende blanketterne elektronisk.
Løsningen er samtidigt et omfattende sagsbehandlingssystem, der gør det muligt at modtage og behandle data – ikke bare fra borgerne – men også fra andre myndigheder.
Resultater:
- Sagsbehandlingen i sognene bliver både enklere og mere effektiv, idet flere data vil være til rådighed elektronisk for sagsbehandleren.
Kirkeministeret forventer at tjene deres investering hjem i løbet af seks år.
Ny teknologi vinder indpas alle steder - også i den danske folkekirke. Danskerne sparer gerne turen hen til kirkekontoret for at anmelde fødsler, navneændringer og dødsfald. For at imødekomme borgernes ønske udvikler Kirkeministeriet sammen med CSC en elektronisk løsning, så anmeldelserne fremover kan klares fra pc’en i hjemmet.
Strøm til blanketterne
I 1. kvartal 2007 bliver det muligt på www.personregistrering.dk at indsende blanketterne elektronisk. Borgerne kan logge på ved hjælp af deres digitale signatur, hvorefter blanketterne automatisk udfyldes med de oplysninger, der allerede ligger i CPR-registret.
Ultimative krav
Udover at udvikle løsningen vil CSC også stå for den daglige drift.
"Vores løsninger er baseret på meget følsomme data, så derfor skal alle vores løsninger være robuste og sikre. Vi ønsker for alt i verden ikke en diskussion om datakvaliteten", siger Torben Stærgaard og fortsætter:
"CSC har levet op til vores forventninger og været en god leverandør og sparringspartner i hele forløbet. Leverancerne er glimrende og samarbejdet kører problemfrit".
Kontante besparelser
Før investeringen i løsningen opstillede Kirkeministeriet en business case for at undersøge det økonomiske fundament for løsningen.
"Der er ressourcer at spare med denne løsning, og vi giver borgerne nye muligheder. Vores beregning viser, at vi i løbet af seks år vil have tjent vores investering hjem, forudsat at 40 procent af alle anmeldelser af fødsler, død og navneændringer sker elektronisk", siger it-chef Torben Stærgaard og fortsætter:
"Vi håber også, at vi med vores grundarbejde inden for stamdata kan støtte andre offentlige tiltag".
Download hele kundehistorien om Kirkeministeriet (PDF, 646 KB).
