It skal sætte forretningen i første række
Hvis du ikke kan måle, kan du ikke styre! Og det har stor betydning. I dag er mange applikationer i store organisationer opdelt i siloer og har levet i en bestemt del af organisationens aktiviteter længe.
Vi ønsker at få adgang til og modernisere disse applikationer, så de lettere kan løftes ind i forskellige forretningsprocesser. Og vi vil gøre dem mere håndterbare og forudsigelige med hensyn til omkostninger, support og videreudvikling. Det vi i dag sammenfatter i begrebet, SaaS, Software as a Service.
En klar forretningsværdi
Fremtidens it-støtte skal knyttes tættere til forretningen med øget målbarhed og fremfor alt vise forudsigelige omkostninger til applikationerne. Vi skal kunne vise vores kunder en forretningsmæssig værdi fra begyndelsen.
Et standardprodukt virker ikke for en sådan opgave. Opgaven kræver en ramme, der skal tilpasses til kunden. FuturEdge til transformation af applikationer er en ny tilgang i tre trin.
Tre trin til bedre virksomhedsdrift
I den første fase, Shape, bygger vi en business case op. Porteføljeplanlægning giver en ensartet platform, hvor organisationen får større mulighed for at fokusere på forretningsprocessen. Nøglen til succes er at frigive oplysninger, da værdien stammer fra en analyse af, hvordan virksomheden fungerer i dag.
I den anden fase, Transform, gennemføres overgangen til modne applikationer. CSC anvender etablerede metoder og automatiseret software, understøttet af fx offshore ressourcer til at modernisere kundens applikationsporteføljer på en omkostningseffektivt måde og med høj kvalitet.
I det sidste trin, Manage, håndterer vi – hos kunden eller via vores datacenter – den serverkapacitet eller software, som kunden har valgt. Det vigtigste er, at omkostningerne kan forudsiges. For at dette skal virke, kræves stor erfaring med komplekse miljøer – både fra et infrastrukturmæssigt og applikationsmæssigt perspektiv. It-partneren skal også løbende kunne holde styr på, hvordan applikationerne har det, da organisationer bruger alt for meget tid på at fejlsøge på deres it-systemer i dag.
Skræddersyede løsninger til hver enkelt kunde
De forskellige trin kan byttes om og er skalérbare for hver enkelt kunde. Det vigtigste er at skabe en it-struktur, hvor det er muligt for organisationen at forudse deres it-omkostninger. Begreber som Software as a Service (SaaS), Applications as a Service (AAAS), Infrastructure as a Service (IaaS) og Business Process as a Service (BAAS) får ny mening og konkret indhold med et forretningsorienteret it-miljø.
Allerede nu har der været stor efterspørgsel fra distributionstunge industrier og sundhedssektoren på forretningsorienteret it med forudsigelige omkostninger, samtidig med at man får skabt mere fleksibel organisation. Organisationen fokuserer på sin kernevirksomhed og anvender it for at nå sine forretningsmål. En specialiseret partner tager hånd om og har ansvar for it’en. Det er hemmeligheden.
I en tid med usikre økonomiske udsigter, hård konkurrence og høje krav til omkostningskontrol, er det fristende at udskyde større og omvæltende beslutninger. Men at fortsætte med at lade it-miljøerne styre betingelserne for forretningen kan være en både kostbar fejltagelse og en forspildt chance.

