For yderligere information, kontakt venligst:
Finn Rasmussen
Nordisk salgs- og marketingdirektør
+45 29 23 65 93
> e-mail
CSC udnævner Mike Lawrie til president og CEO
Nyhedsartikel -- August 02, 2012
Rodney F. Chase udnævnes til non-executive bestyrelsesformand
København, den 8. februar 2012; CSC, en af verdens førende it-services virksomheder, har udnævnt Mike Lawrie (58) til president og CEO. Mike Lawrie tiltræder sin nye stilling i CSC senest 31. marts 2012. Lawrie afløser Michael W. Laphen (61), der tidligere har annonceret sine planer om at trække sig tilbage som formand for CSC’s bestyrelse, president og chief executive officer.
Bestyrelsen annoncerede samtidig, at det nuværende bestyrelsesmedlem Rodney F. Chase er udnævnt til non-executive bestyrelsesformand. Han tiltræder sin nye post samtidig med Lawrie – der med øjeblikkelig virkning også er blevet medlem af bestyrelsen. Lawrie er på nuværende tidspunkt chief executive officer for det engelske Misys plc, en global leverandør af it-løsninger til den finansielle sektor (noteret på London Stock Exchange). Mike Lawrie har stor erfaring inden for softwarebranchen efter 27 år i IBM, hvor han blandt andet har været chef for IBM’s forretning i EMEA.
