For yderligere information kontakt:
Hans Jayatissa
Solution Director, Public Sector
+45 29 23 59 14
> e-mail
Digital Tinglysning modtager global CSC pris for digitalisering i verdensklasse
Nyhedsartikel -- Juni 22, 2010
Digital Tinglysning har modtaget CSC’s fornemste pris for digital innovation og forretningsværdi. Prisen – The Chairman’s Award for Excellence i 2010 – er givet med
begrundelsen, at løsningen i en global sammenligning har givet Domstolsstyrelsen forretningsfordele uden sidestykke.
Den effektive løsning til Domstolsstyrelsen og de store fremadrettede perspektiver for dyb digitalisering i Danmark og globalt er grunden til, at teamet bag den digitale tinglysning i CSC Danmark netop har modtaget CSC’s fornemmeste pris. Prisen gives til et projekt, der kombinerer innovation, forretningsværdi og dokumenteret driftsstabilitet for kunden samt genanvendelighed på andre lignede forandringsprojekter. Det er første gang, at et dansk team hos CSC vinder denne pris, som uddeles på globalt niveau.
”Perspektiverne for denne type løsninger er meget lovende både lokalt og globalt, og vi kan allerede nu se, at netop denne digitale løsning har skabt genklang langt ud over Danmarks grænser. Prisen vi har modtaget, skal ses i lyset af dette”, siger Hans Jayatissa, Solution Director i CSC Danmark.
CSC Danmark forventer at anvende dette digitaliseringskoncept som en selvstændig platform for dyb digitalisering i den private og offentlige sektor i Norden og globalt. Platformen – kort og godt kaldet 5g – kan afgøre velstrukturerede sager i højt tempo og i massive mængder som f.eks. sager om sociale ydelser eller forsikringssager i forsikringssektoren. ”Der er ingen tvivl om, at CSC ved at udnytte 5g råder over et unikt værktøj til at opnå væsentlige økonomiske besparelser”, siger Hans Jayatissa.
Indførelsen af Digital Tinglysning har medført, at 60-70 % af tinglysningssagerne behandles
automatisk af systemet på få sekunder. Systemet vil fremover give staten en besparelse på 100 millioner kr. årligt især i form af reduktion i mængden af sagsbehandlingstimer og eliminering af forsendelsesomkostninger. ”It-systemet lever grundlæggende op til sit mål, da det hver dag sender mellem 6.000 og 7.000 sager automatisk gennem systemet på få minutter, hvilket ikke var muligt før digitaliseringen”, siger Præsident for Tinglysningsretten Søren Sørup Hansen.
Om CSC
CSC er en af verdens førende it-virksomheder, der hjælper virksomheder, organisationer og myndigheder med at effektivisere forretningen ved hjælp af it. CSC’s spidskompetencer omfatter systemdesign og -integration, it og business process outsourcing, applikationsudvikling, web og applikationshosting samt ledelsesrådgivning.
CSC er anerkendt som førende i branchen og er udnævnt som en af verdens mest beundrede virksomheder inden for it-services af FORTUNE Magazine (2010). CSC har cirka 94.000 ansatte, og omsætningen for de seneste 12 måneder, der endte den 2. april 2010, var $16,1 mia. For mere information, gå til www.csc.com.
