For yderligere information kontakt:
Thomas Juhl
Direktør, IT-services, SKAT
Tlf.: 72 37 79 13 eller 72 37 09 00 (pressekontor)
> e-mail
Jens Schmidt
Direktør for offentlig sektor, CSC
Telefon: 29 23 40 23
CSC vinder trecifret millionkontrakt med SKAT
Nyhedsartikel -- April 07, 2006
SKAT og CSC underskriver i dag kontrakten på den første fase af en omfattende modernisering af SKAT’s it-systemer.
CSC skal i samarbejde med blandt andet NetCompany levere en omfattende modernisering af SKAT’s underliggende it-infrastruktur, ligesom TastSelv Erhverv skal moderniseres via eService-projektet, der åbner op for en lang række nye services til de danske virksomheder.
Siden slutningen af 1990´erne har SKAT ønsket at modernisere de mange it-systemer, hvoraf store dele stammer helt tilbage fra 1970´erne.
"Vi ser frem til at kunne udnytte mulighederne i den nye serviceorienterede arkitektur. Visionen er, at vi i fremtiden kan levere endnu bedre service til borgere og virksomheder og samtidig blive endnu mere effektive. Med det store engagement, vilje og professionalisme, som CSC har lagt for dagen i tilbudsprocessen, er jeg meget tilfreds med valget af leverandør", forklarer Thomas Juhl, direktør for IT-services, SKAT.
SKAT og CSC har en lang tradition for at skabe innovative løsninger inden for skatteområdet. De to parter står blandt andet bag en af Danmark største succeser inden for e-Government, TastSelv, der har været med til at sætte Danmark på verdenskortet inden for offentlig digital forvaltning.
"Vi får en leverandør der kender os, har de rigtige kompetencer og det ’commitment’ der skal til i projekter af denne kaliber. At CSC har været i intens konkurrence med vores andre leverandører betyder, at vi står med det rigtige løsningsforslag til den rigtige pris", fortsætter Thomas Juhl.
"SKAT er en vigtig samarbejdspartner for CSC, derfor er vi meget tilfredse med i dag at kunne underskrive aftalen om Fase 1 af systemmoderniseringen. CSC og SKAT har med den nye aftale skabt et fundament, der rækker langt ud i fremtiden. Systemmoderniseringen betyder, at SKAT i fremtiden vil kunne tilbyde en lang række nye serviceydelser på skatteområdet til gavn for både borgere og virksomheder", siger Jesper Kryhlmand, adm. direktør for CSC (2005-2008).
