For yderligere information kontakt:
Mark Winther
CSC Embrace Nordic Lead
+45 29 23 40 25
> e-mail
CSC lancerer contact center-løsningen CSC Embrace på det nordiske marked
Nyhedsartikel -- Juni 07, 2010
CSC har i dag annonceret, at CSC’s egen contact center-løsning CSC Embrace skal tilbydes hele det nordiske marked. Servicen var tidligere kun tilgængelig for CSC’s eksisterende kunder. Contact center-løsningen er en af de mest avancerede på markedet og kan hurtigt integreres med kundens eksisterende telefon- og it-systemer. Parallelt med CSC's satsning og videreudvikling af denne service har SAS valgt at styrke deres forretning med CSC Embrace i forbindelse med en netop indgået forlængelse af deres kontrakt med CSC.
CSC Embrace-løsningen kan integreres i eksisterende kundeservice-systemer og kan alt efter behov automatisere bemandingen af et contact center samt øge serviceniveauet gennem udnyttelse af kundehistorikken. Derudover giver servicen adgang til effektive salgsværktøjer og nye kontaktkanaler til kunderne.
"CSC Embrace er meget omkostningseffektiv, fordi vi tilbyder løsningen som en service, der indebærer meget få eller ingen investeringer i hardware", siger Birgitta Jelvin, CSC Embrace Solution Lead.
CSC iværksætter nu en stor lancering af CSC Embrace på det nordiske marked. Initiativet er en del af CSC’s nordiske markedsstrategi, hvor servicen spiller en vigtig rolle.
"Vi oplever en stigende efterspørgsel i markedet for denne type af contact center-løsninger, hvor viden om kundens aktiviteter er et vigtigt omdrejningspunkt. På grund af vores brede ekspertise fra flere brancher har vi mulighed for at tilbyde både løsninger og relevant ekspertise, som understøtter vores kunders forretninger", siger Mark Winther, CSC Embrace Nordic Lead.
CSC leverer innovative løsninger til kunder over hele verden ved hjælp af førende teknologier og egne avancerede funktioner. CSC Embrace-løsningen benyttes af virksomheder som TrygVesta/Moderna Försäkringar, SAS, CSC og If.
Læs mere om CSC Embrace.
Om CSC
CSC er en af verdens førende it-virksomheder, der hjælper virksomheder, organisationer og myndigheder med at effektivisere forretningen ved hjælp af it. CSC’s spidskompetencer omfatter systemdesign og -integration, it og business process outsourcing, applikationsudvikling, web og applikationshosting samt ledelsesrådgivning.
CSC er anerkendt som førende i branchen og er udnævnt som en af verdens mest beundrede virksomheder inden for it-services af FORTUNE Magazine (2010)
CSC har cirka 94.000 ansatte, og omsætningen for de seneste 12 måneder, der endte den 2. april 2010, var $16,1 mia. For mere information, gå til www.csc.com.
