For yderligere information, kontakt venligst
Direktør Jesper Meldgaard
CSC Danmark A/S,
Tlf.: 36 14 40 00
> e-mail
CSC første certificerede SAP Hosting Partner i Danmark
Nyhedsartikel -- Maj 21, 2002
CSC Danmark A/S er som den første virksomhed i Danmark udnævnt til SAP Certified Hosting Partner. CSC forventer at øge omsætningen med mere end 300 mio. kr. som resultat af certificeringen.
CSC Danmark A/S kan nu - som den første virksomhed i Danmark - kalde sig SAP Certified Hosting Partner. Med certificeringen følger dels adgang til professionelle services fra SAP og dels en prestigefuld blåstempling af CSC som landets førende på drift af store SAP-løsninger.
"Vi er glade for og stolte over certificeringen, som knytter os endnu tættere til SAP", siger Jesper Meldgaard, direktør i CSC og fortsætter:
"Vores kunder efterspørger i stigende grad muligheden for at outsource ressourcekrævende drift af IT-systemer. Vores individuelle SAP Hosting-løsninger letter virksomhederne for denne byrde - sikkert og økonomisk. Vi giver med andre ord kunderne mulighed for at koncentrere sig om deres kerneforretning – og dermed om at tjene penge".
Certificeringen falder fint i tråd med CSCs øgede satsning på levering af SAP-ydelser. CSC forventer at efterspørgslen på dette forretningsområde vil øge omsætningen med 300-350 mio. kr. over de næste tre år.
CSCs nye status som SAP Certified Hosting Partner betyder endvidere, at CSC er godkendt til at håndtere SAP-løsninger for udenlandske virksomheder. Jesper Meldgaard fortæller, at CSC allerede er i forhandlinger med to store europæiske virksomheder.
For at kvalificere sig til certificeringen som SAP Certified Hosting Partner er CSC blevet grundigt evalueret af tyske SAP-eksperter. De procedurer og værktøjer, som CSC anvender i arbejdet med SAP-løsninger, er blevet endevendt – og fundet i orden. Dette og erfaringerne fra et mangeårigt og velfungerende samarbejde gjorde valget let for SAPs ledelse:
"Vi har gennem mange års samarbejde lært at værdsætte CSC som en meget kompetent sparringspartner", siger Birgit Grøsfjeld, Alliance Director i SAP Danmark, og fortsætter:
"CSCs veluddannede SAP-specialister har allerede bevist, at de er i stand til at drive hostede løsninger for landets største virksomheder til både kundernes og vores store tilfredshed. Vi er derfor ikke et øjeblik i tvivl om, at CSC også vil være en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, der ønsker at outsource driften af deres SAP-løsninger".
CSCs SAP-driftsaktiviteter fokuserer primært på drift af løsninger blandt landets største private og offentlige virksomheder inden for industri, energi, service, og transport.
