For yderligere information, kontakt venligst:
Kim Ege Møller
Public Relations Officer, CSC
Tel: +45 29 23 42 96
> e-mail
John Walsh ny bestyrelsesformand i fire CSC-selskaber
Nyhedsartikel -- December 20, 2012
Guy Hains, der er bestyrelsesformand for fire nordiske CSC-selskaber, forlader CSC til nytår. Efter en stor indsats som bestyrelsesformand i over ti år bliver Guy Hains’ nu erstattet af John Walsh, der i forvejen er Vice President & General Manager for CSC i Norden og den baltiske region.
John Walsh bliver således bestyrelsesformand for selskaberne CSC Danmark A/S, CSC Scandihealth A/S, CSC Datalab A/S og CSC Computer Sciences A/S – selskaber, han selvsagt kender indgående i forvejen. Derfor medfører det heller ingen markante ændringer, at det nu bliver John Walsh, der overtager formandsstolen i selskaberne:
"2012 har været et meget travlt år for CSC i Norden og den baltiske region. Vi har taget hul på omstruktureringen af vores virksomhed, og vi har lanceret vores Nordic Dawn-strategi for at sætte fart i vores turnaround og opnå overskud igen. De beslutninger, vi har taget, har ikke været lette, men de har alle haft central betydning for at hjælpe CSC tilbage på sporet. I 2013 vil vi fortsætte med at eksekvere planen – og heldigvis har vi de rigtige og de bedste folk til at gøre det, både på ledelsesniveau og i det daglige arbejde for vores kunder," siger CSC’s nye bestyrelsesformand John Walsh.
