Share

Nyhedsartikel -- August 13, 2004

ProTour licens til Riis Cycling A/S

Den Internationale Cykelunions (UCI) licenskommission har tildelt Riis Cycling A/S et fireårigt licens til den såkaldte ProTour, der skydes i gang til næste år.

"Vi hører selvfølgelig hjemme på ProTour’en, og jeg har aldrig været i tvivl om, at vi nok skulle få vores licens. Det bliver en stor sportslig udfordring, og jeg ser frem til at skabe et hold, der kan blande sig blandt de allerbedste", udtaler Bjarne Riis om ProTour’en, der foreløbigt indeholder 26 løb – herunder de tre store etapeløb. 13 hold har indtil videre fået tildelt et provisorisk licens, som formelt udstedes til november.

"Vi sponsorerer et af verdens absolut bedste cykelhold, og ingen kunne vist forestille sig en ProTour uden Team CSC. Vi har ikke været nervøse på noget tidspunkt, men det er da glædeligt, at det nu er officielt bekræftet. Det er naturligvis vigtigt for CSC og vores sponsorat, at vi er med, hvor tingene sker, og hvem kan forestille sig et potentielt vinderhold i Tour de France stående uden for ProTour'en?", udtaler CSC's europæiske Sponsor Manager, Ole Egeblad.
Danmark