Nyhedsartikel -- April 21, 2008
Andenplads til Fränk Schleck i Amstel Gold Race
Team CSC var igen med helt fremme i forårets store endagsløb, hvor Fränk Schleck søndag tog andenpladsen i det hollandske Amstel Gold Race.Med et fremstød, som kun Damiano Cunego (Lampre) kunne følge, satte Schleck ind med det afgørende hug på opløbet på den stejle stigning ved Cauberg. Den luxembourgske klatrer kunne dog ikke hægte den tidligere Giro-vinder af, men var trods andenpladsen godt tilfreds med sin indsats.
”Selvfølgelig ville jeg gerne have taget endnu en sejr i Amstel Gold Race, men som løbet udviklede sig skal jeg være tilfreds med andenpladsen. Det var en meget eksklusiv gruppe af ryttere, der kæmpede om sejren, så det blev en spændende finale. Jeg forsøgte en fire-fem gange inden Cauberg, men blev mandsopdækket med det samme, og så var der kun en mulighed tilbage. Kim Andersen og Bjarne Riis sagde, at jeg skulle forsøge med et hårdt ryk på stigningen, og hvis jeg ikke havde udnyttet det øjeblik, var jeg slet ikke kommet på podiet. Cunego var hurtigst i spurten, men jeg var trods alt stærk nok til at gøre forskellen op ad. Nu ser jeg frem til Ardenner-løbene og i dag understregede, at både jeg og i den grad også resten af holdet er klar til opgaven”, sagde Frank Schleck efter en dag, hvor Team CSC endnu engang hentede et topresultat i klassikerne.