Share

Nyhedsartikel -- Juni 01, 2004

Wachovia Invitational: Julich tæt på sejr

Team CSCs Bobby Julich var meget tæt på en imponerende solo-triumf i det 147 kilometer lange Wachovia Invitational (UCI 1.3). Den amerikanske rytter satte fra feltet, da der manglede tre af 13 omgange, og alt så ud til, at Julich skulle vinde løbet foran sit hjemmepublikum.

Solo-ridtet blev dog bragt til ende, da hollandske Max van Heeswijk (US Postal) satte efter Julich kort før mål. Feltet havde givet op på det tidspunkt, men Heeswijk havde kræfterne og vandt. Jakob Piil forsøgte at gå efter van Heeswijk, men blev hentet.

Team CSC fik dog gode placeringer ud af indsatsen. Lars Michaelsen fulgte godt op på søndagens sejr med en fjerdeplads, og Piil og Tristan Hoffman blev henholdsvis ti og elleve.

"Det var meget tæt på, at Bobby vandt på den flottest tænkelige måde. Det var selvfølgelig ærgerligt at det ikke lykkedes, men han fik trods alt vist, at han er i blændende form. Vi gik ikke tomhændet fra løbet, og med tre ryttere blandt de første 11 kan vi godt tillade os være optimister til de næste løb", sagde Sean Yates.
Danmark