Share

Nyhedsartikel -- Juni 14, 2004

Ivan Basso og Andrea Peron kører nationale mesterskaber i enkeltstart

Når de italienske mesterskaber i enkeltstart køres tirsdag den 22. juni i Toscana, er det med to Team CSC-ryttere på startlisten. Ivan Basso og Andrea Peron stiller begge til start på den 40 kilometer lange rute fra San Piero a Grado til Marina di Pisa.

"For Ivan er det vigtig test før Tour de France, og det en disciplin, han i år har trænet mere end nogensinde før. Det er vigtigt, at han får mulighed for at køre en lang enkeltstart inden Tour’en, så han vænner sig cyklen over en længere distance. Jeg er sikker på, at Peron er topmotiveret til at køre en god enkeltstart. Han er vores første reserve til Tour’en og han vil sikket gerne vise, at han er totalt klar til den opgave, hvis det bliver nødvendigt", fortæller Bjarne Riis.

"Jeg vil meget gerne prøve mig selv af i den her disciplin op til Tour’en, og jeg er meget opsat på at gøre det godt. Indtil videre har jeg kun kørt prologer på min enkeltstartscykel efter jeg har lavet tests i vindtunnelen i Boston. Jeg har brug for at konkurrere på en lang enkeltstart, så jeg er optimalt forberedt", udtaler Team CSCs tour-håb, Ivan Basso.
Danmark