Evaluering af skyen – gode råd fra IDC
At flytte til skyen kræver langt mere end bare at ’betale ved kasse et’. For at hjælpe virksomheder i forbindelse med overgangen til den nye teknologi og sætte fokus på de spørgsmål, som de støder på i takt med at cloud-løsningerne tages i brug, har IDC udgivet rapporten "IT Cloud Decision Economics: 10 Best Practices for Public IT Cloud Selection and Management". Her er et uddrag af nogle af rapportens anbefalinger:
Evaluering af cloud services
Cloud computing sætter den it-mæssige dagsorden. Rapporten anbefaler, at virksomheder evaluerer cloud-tjenester fra både nuværende og nye leverandører og vurderer dem i forhold til de nuværende behov. Et andet råd er at udpege små, adskilte projekter, som it-organisationen kan bruge til at opnå indsigt i disse nye teknologier.
Speciel håndtering i starten
Skyen er noget nyt, og indtil virksomheder er helt trygge ved den, vil den kræve speciel håndtering. Når læringsfasen er overstået, vil cloud services blive en del af den eksisterende governance model. De fleste it-organisationer bør derfor tænke på cloud services med en forestilling om, at der ikke vil være behov for speciel håndtering efter 2014.
Forretningsværdi og key performance indicators (KPIs)
Virksomheder baserer som regel deres investeringer på, at de skal give en eller anden form for afkast. Med cloud services er det faktisk lige modsat – dem køber man for at undgå udgifter. Rapporten anbefaler, at man opbygger flere 36-måneders scenarier, laver en omkostningsanalyse og sætter resultaterne op mod hinanden for at kunne træffe en beslutning.
Hvad angår performance, handler det om at opsætte tilstrækkelige, men ikke forgyldte KPI’ere. Kravene skal være realistiske og konsistente i forhold til de services, der er implementeret.
Forankring i virksomheden
Ejerskab og ansvar bør ideelt set være delt mellem forretningen og it-organisationen. Governance, administration af kontrakter og sourcing services bør dog fortsat ligge hos it-organisationen.
Behov for change management kompetencer
Det vigtigste spørgsmål i forbindelse med cloud computing handler om standardisering. Kompleksitet er nemlig en af it’ens største fjender ... Det er derfor vigtigt at afklare, hvordan et forslag til implementering påvirker kompleksiteten i virksomheden. Hvis det øger kompleksiteten, er den ideelle løsning næppe fundet. Målet bør være, at alle cloud implementeringer ikke øger kompleksiteten – men forhåbentlig reducerer den. Det kræver omhyggelige overvejelser af, hvilke services man tilføjer, og hvad de erstatter.
Vil du vide mere?
Læs mere om CSC’s Cloud services og kontakt os, hvis du vil vide mere om, hvordan CSC kan hjælpe din virksomhed med omdanne skyens muligheder til forretningsmæssige fordele.
Kilde: Interview med Joseph Pucciarelli, rapportens forfatter og IDC’s IT Financial and Executive Strategies program director. Artiklen stammer fra CSC's prisbelønnede kundemagasin, CSCWorld.
