Forberedelser til en post-pc verden
Kombinationen af mobilitet, sociale medier og skyen udgør en kraftfuld, ny platform for innovation og vækst.
|
Der er skrevet en del om 'consumerization of IT'. Det er dog først inden for de seneste år, at 'consumerization of IT' har bevæget sig fra de engagerede ’early adopters’ til fast-follower fasen. Og massemarked fasen er ikke længere langt væk. Teknologi er – naturligvis – en stor drivkraft. Smartphones og tablet- computere er kraftfulde, nemme at anvende og sælges i et rekordhøjt antal. Sociale medier som Facebook and YouTube, den eksplosive vækst i tilgængelige programmer i skyen, og mobile forbindelser der er bedre end nogensinde, ændrer den måde vi alle lever og arbejder på. Mange af de seneste biler fra Audi og andre fabrikanter kan leveres med deres eget WiFi hotspot. Og disse forbedringer vil fortsætte! |
![]() |
| 'Consumerization of IT': Når enheder som telefoner, tablet-computere og pc’er, som producenterne har tiltænkt forbrugere, anvendes som arbejdsredskaber. |
Men måske mest symbolsk af alt er mange enkeltpersoner – også topchefer – som ikke før har villet anvende eller medbringe en pc nu entusiastiske iPhone og iPad kunder. De vil have disse nye touch-aktiverede teknologier, fordi de er fundamentalt anderledes end de tidligere generationer af it-udstyr.
Virksomheds-it på en ny måde
Der er et eller andet uimodståeligt ved det touch interface, som tillader direkte manipulation af et objekt. For første gang nogensinde synes computing at appellere til den højre hjernehalvdel og i stedet for at føles som en kedelig pligt, opfatter mange folk – som ikke er 'techies'– det nu som noget behageligt.
Det er enorm forandring for vores branche. Men der er også stærke, individuelle incitamenter. I dag er medarbejdere nødt til at have kendskab til teknologi – ud over deres faglige viden. For at kunne konkurrere i den globale økonomi er medarbejderne nødt til at maksimere deres produktivitet, og det betyder ofte at bruge teknologi på en måde, der giver mening for dem. De ønsker ikke at konkurrere med globale rivaler med den ene hånd bundet på ryggen. Resultatet af disse teknologiske, psykologiske og konkurrencemæssige ændringer er, at vi bevæger os ind i en ny, post-pc verden.
Den gamle verden med standardiserede virksomheds-pc’er og Blackberry enheder, der er kontrolleret af en dominerende it-afdeling, eksisterer ikke mere. I løbet af denne overgang vil værdsatte praksisser og antagelser omkring virksomheds-it blive radikalt ændret. I dag samarbejder virksomheder i stigende grad med medarbejdere, partnere og kunder verden over. Men hvis vi skal understøtte en bred vifte af enheder for at gøre det nemmere at gøre forretning med os, hvorfor så ikke gøre det for vores medarbejdere også?
Skiftet til post-pc verdenen vil involvere meget mere end bare at indføre teknologi. Det kræver en række kulturelle og organisatoriske ændringer, som udfordrer meget af det virksomheder for øjeblikket mener om it. Det ville være kontraproduktivt – og endda farligt – for it-chefer at benægte, hvad der sker og nægte at tage del i debatten om disse post-pc forandringer. Det uundgåelige resultat ville være, at medarbejderne ser virksomhedens it og dens politik som irrelevant og ude af trit. Dette mønster skal undgås for enhver pris.
Da computere var dyre, gav det mening, at organisationen frem for enkeltpersoner købte dem og tog det overordnede ansvar. I fremtiden vil det i stigende grad blive forventet, at medarbejderne er selvforsynende og ansvarlige. I mange tilfælde vil dette omfatte BYOT-politikker (bring your own teknologi), hvor enhederne er ejet af medarbejderen (måske finansieret af virksomheden) med varierende grader af valgfrihed.
Hver organisation vil træffe sine egne beslutninger om, hvor langt den vil gå ad dette spor, og det er rimeligt at antage, at flere virksomheder, der kræver et højt element af sikkerhed, vil forsøge at fastholde mere kontrol – selv om vi har fundet beviser for, at nogle af disse virksomheder fører en "spørg ikke, fortæl ikke" politik for anvendelsen af teknologier. Men på den ene eller den anden måde vil alle virksomheder få brug for en effektiv post-pc strategi.
Implementeringen af denne strategi vil primært være en øvelse i forandringsledelse med fokus på alle trinene i forandringen – fra bevidstheden om, hvorfor forandring er nødvendig til forstærkning af budskabet for at få forandringen til at vare ved. Det vil således være nødvendigt at tænke i både forandrings- og projektledelse og beskæftige sig med emner ud over de traditionelle it-områder – juridiske, menneskelige ressourcer, indkøb, økonomi, uddannelse osv. I post-pc verdenen vil vi kræve forskellige tilgange til risiko og sikkerhed.
Balancegang mellem risiko og mulighed
Vi har brug for at genetablere balancen mellem de formodede risici ved 'consumerization of IT' og den forbedrede produktivitet. Medarbejdere, processer og sociale medier skal være en aktiv del af vores tilgang til sikkerhed – ikke bare teknologi. Enheder og ydelser vil blive flyttet uden for firewall'en for at reducere det tilbageværende beskyttede område, hvilket gør det nemmere at beskytte.
Og måske vigtigst af alt skal virksomhedsledere huske, at post-pc verdenen ikke kun handler om enheder. Kombinationen af mobilitet, sociale medier og skyen skaber en kraftfuld, ny platform for innovation og vækst. I takt med at medarbejdere og kunder i stigende grad bliver forbundet med tjenester, der er lokationsbevidste, vil nye applikationer og værdi opstå på måder, der er svære at forestille sig i dag.
Det vil blive meget lettere at favne disse nye muligheder, hvis de er del af en vedvarende proces for 'consumerization of IT', der anerkender fremkomsten og vigtigheden af en post-pc verden. Det er bedst at komme om bord tidligt – eller i det mindste gøre sig klar til den massemarked fase, der venter forude. De firmaer, som hurtigt drager fordel af nye teknologier og koncepter i takt med, at de bliver tilgængelige, vil høste de største gevinster. At følge disse muligheder og strategier vil være et vigtigt fokus for LEF’s forskning i det kommende år og fremover.
Af Douglas Neal og Jim Ginsburgh, CSC’s Leading Edge Forum (LEF).
Relateret indhold
LEF rapport: Preparing for a Post-PC World
Læs mere om LEF Executive Programme.
Læs mere om CSC's mobility-løsninger og kontakt os, hvis du vil vide mere.

