CSC på IDC’s Cloud computing konference
Den 18. maj deltog CSC på IDC's Cloud konference i Tivoli Hotel & Congress Center i København. Konferencen – der havde næsten 300 deltagere – fokuserede primært på de næste skridt inden for cloud computing og hvordan den hastigt ekspanderende cloud kan hjælpe til at reducere omkostninger, optimere 'time to results', øge fleksibiliteten og skabe større værdi for virksomheder.
CSC havde som platin sponsor både bl.a. et indlæg ved og en stand. Glynn Knaresborough, direktør for CSC's EMEA Microsoft Practice holdt et indlæg med overskriften: The Positive Business Impact of Cloud Adoption. Præsentationen handlede primært om CSC's erfaringer med cloud-løsninger, herunder Microsoft BPOS-implementeringen hos Royal Mail Group, og fik efterfølgende meget ros.
Og netop det, at CSC har konkrete erfaringer med at realisere cloud'ens muligheder tiltrak en del besøgende til vores stand i løbet af dagen. Her kunne de besøgende høre meget mere om, hvordan CSC hjælper kunderne i gang med at afprøve forskellige cloud-modeller, inden de implementeres. Der var også stor interesse for at deltage i vores lodtrækning om en iPad. Stort tillykke til Søren Kargaard fra Kargaard & Co, som blev vinderen.
IDC afholdt tilsvarende arrangementer i Oslo den 26. maj og i Stockholm den 8. juni – og CSC var med begge steder. I Oslo talte Olav Sandbakken, direktør for forretningsudvikling i CSC i Norge om, hvordan cloud'en udfordrer vores forretningsmodeller. I Stockholm havde CSC et indlæg ved Karin Schreil-Jonsson, adm. direktør for CSC i Sverige, ligesom Royal Mail fortalte om deres erfaringer med at flytte i cloud'en.
