Telemedicin – sundheds-it med stort eksportpotentiale
Flere ældre, et stigende antal kronikere og mangel på arbejdskraft er nogle af fremtidens helt store udfordringer for sundhedssektoren. Derfor er der brug for at tænke i nye, alternative baner, hvis vi skal kunne fastholde det nuværende behandlingsniveau. Ikke bare i Danmark, men også i resten af Europa.
|
Telemedicin er en af de løsninger, der kan være med til at løse sygehusvæsenets udfordringer. CSC eMEDlink® er en telemedicinsk platform, der giver kommuner og hospitaler mulighed for at tilbyde forebyggelse og behandling af kronikere i egne vante omgivelser – hjemme eller på arbejde. Platformen linker kroniker og sundhedspersonale sammen i et sikkert, lukket netværk med indbygget videokommunikation og dataoverførsel. |
"Telemedicin er en af de løsninger, som kan afhjælpe sygehusvæsenets udfordringer", |
Tryg behandling i eget hjem
Telemedicin er ikke medicin i traditionel forstand. Det er derimod en teknologisk løsning, der muliggør indlæggelse i eget hjem frem for hospitalsindlæggelse.
Med et enkelt tryk på en knap er patienten i direkte videokontakt med hospitalet, og en virtuel stuegang kan gennemføres.
Afhængigt af, hvad patienten fejler, kan der måles vitale værdier i hjemmet. Disse værdier er synlige både for patienten, som dermed får indsigt i egen sygdom, og for lægen som analyserer værdierne og tilrettelægger den videre behandling. Alt gemmes automatisk i den elektroniske patientjournal.
Med udstrakt brug af telemedicin kan både patienter og hospitaler således undgå en masse unødige sengedage. Og patienten sparer både transport- og ventetid i forbindelse med undersøgelser.
Telemedicin kan blive en stor eksportsucces
Sygdomsbilledet i Danmark og resten af Europa har ændret sig fra mere akutte, afgrænsede sygdomsforløb til en langt større andel af livsstilsbaserede og kroniske tilstande. Og det øger presset på sundhedsvæsenet. Markedet for telemedicin er derfor stort. Herhjemme udgør det flere hundrede millioner kr., mens vi taler om mia. på europæisk plan.
|
CSC Scandihealth er med overtagelsen af selskabet eMEDlink sidste år Danmarks største aktør inden for telemedicin. Danmark er – sammenlignet med Europa og USA – langt fremme, hvad angår brugen af it i sundhedssektoren. Det er vi, fordi vi har tradition for at udveksle informationer mellem sektorer i vores sundhedssystem. Som CSC's europæiske produktudviklingscenter for sundhedsløsninger har CSC Scandihealth store forventninger om at kunne eksportere eMEDlink – og andre af selskabets innovative løsninger – til udlandet. |
"Sundheds-it er kombinationen af det sundhedsfaglige og det it-faglige, som understøtter de kliniske arbejdsprocesser. Det er jo fantastisk spændende, og Danmark har alle muligheder for at være helt i front her", siger Freddy Lykke. |
Og CSC Scandihealth er allerede i fuld gang. Der er udarbejdet en ambitiøs vækststrategi for Skandinavien og Europa for de kommende år. Netop nu er CSC Scandihealth ved at opbygge en salgsorganisation i Sverige, ligesom der arbejdes på et større telemedicinsk projekt for en række hospitaler i England.
Vil du vide mere?
Læs mere om CSC's telemedicinske løsning, CSC eMEDlink®.
Hvis du vil vide mere om CSC eMEDlink®, er du velkommen til at kontakte os.
