Dynamic Desktop kommer til iPad
iPads, tablet pc’er og smartphones er blevet populære arbejdsredskaber blandt ledere på farten. Muligheden for at kunne holde sig opdateret, læse og skrive emails og få adgang til både egen og medarbejdernes kalendere er blot nogle af fordelene. Men i takt med at brugen af disse redskaber stiger, øges kravene til dem også. Derfor har CSC nu gjort Dynamic Desktop tilgængelig på mobile enheder.
Dynamic Desktop er CSC's virtual desktop løsning. Med Dynamic Desktop får brugeren adgang til sin desktop – uanset hvilken enhed, han eller hun anvender. Operativsystem, brugerinformation og applikationer bliver streamet fra en server i stedet for at blive gemt lokalt på hver enhed. Det giver blandt andet fordele som større mobilitet, bedre sikkerhed og nemmere administration. Brugerne får adgang til virksomhedens ressourcer, uden at det medfører øgede krav til ydeevne eller pres på virksomhedens it-afdeling.
Med Dynamic Desktop kan brugeren udnytte nøjagtig de samme informationer og applikationer som på deres sædvanlige computer, selv om disse ikke er blevet udviklet eller konverteret specielt til operativsystemer som iOS, Android eller WP7. Nogle programmer vil dog skulle tilpasses til enheden, og til det formål tilbyder CSC skræddersyede applikationstjenester.
CSC har mange års erfaring med at levere løsninger, som er baserede på førende teknologier. Det er derfor et helt naturligt skridt for os at tilpasse vores tjenesteydelser til fremtidens arbejdsredskaber.
Vil du vide mere?
Læs mere om CSC Dynamic Desktop.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
