Kronik: Den rette vej til skyen
Vejen til skyen er langt fra ligetil, men du kan få hjælp til at finde en sikker og fornuftig vej gennem labyrinten, skriver CSC’s Christelle Knudsen i en kronik i CIO Sweden.
SaaS, PaaS, IaaS, BPaaS, DaaS, offentlig sky, privat sky eller måske en hybrid? Som CIO er du sikkert blevet spurgt om, hvilken vej netop din virksomhed valgte i skyen. Måske af din CEO eller CFO, der ønsker at opnå alle de fordele og besparelser, som skyen giver?
Vejen til skyen er alt andet end ligetil. Der er en labyrint af muligheder, men også bekymringer omkring sikkerhed og stabilitet i leverancen. Men du kan få hjælp til at finde en både sikker og fornuftig vej.
CSC – og andre aktører inden for cloud computing – har indset, at vores vigtigste opgave ikke længere er at tale om skyens mange fordele. Dem kender de fleste allerede til. Det vigtigste er derimod at gøre disse mulige fordele tilgængelige på en intuitiv, sikker og effektiv måde.
Det vi skal kunne tilbyde er evalueringer af cloud-tjenester og platforme set fra vores kunders perspektiv. Hvor vi ved at sætte os ind i kundens forretnings- og it-miljø hurtigt kan give et billede af deres beredskab til at flytte i skyen. Det skal gøres på en konkret måde, som resulterer i en køreplan, der viser, hvilke forretningsprocesser, som kan migreres til skyen med det samme, og hvilke der skal transformeres før en flytning i fremtiden. Og hvor AaS, as-a-service, som er kernen i fordelene ved cloud computing, sættes ind i en kontekst, der er relevant for den specifikke virksomhed.
Ved at træffe de rigtige beslutninger i den rigtige rækkefølge bliver overgangen til skyen både sikker og vellykket. Det er præcis sådan, vi både vil og skal arbejde for at give dig som CIO den støtte, de oplysninger og de forudsætninger, du har brug for, for at finde vejen til den rigtige sky.
Christelle Knudsen
Direktør, Business Consulting Norden
CSC
