CSC med på 'IT-dagen' i København

Den 10. februar 2011 samles offentlige ledere i København til dialog om innovation og digitalisering. Lysten til at bidrage til innovativ digitalisering af det offentlige Danmark er dagens tema, hvor bl.a. følgende emner bliver diskuteret: ’Hvordan udvikler vi digital borgerservice?’, ’Digitalisering og automatisering’ og ’Hvordan implementerer vi velfærdsteknologi, så det giver mening?’.
Over de sidste 5 år er væsentlige dele af den offentlige sektor digitaliseret og spørgsmålet er nu, hvad indholdet af næste fase er. Et af de interessante spor er dyb digitalisering, hvor elementer af automatisering og selvbetjening er veje at gå i kommende store forandringsprojekter. Danmark er i den absolutte globale elite her, men hvad sker der i udlandet på denne front? Hvem har vinderstrategierne til 2020? Det vil Peter Grostøl, Solution Director i CSC, tale om på IT-dagen.
Du kan læse mere om arrangementet på www.itdagen.dk, hvor du også kan tilmelde dig.
Vil du vide mere?
Læs mere om CSC's visioner og strategi for digitalisering af den offentlige sektor.
Kontakt os, hvis du vil vide mere om, hvordan CSC har bidraget i en stribe banebrydende digitaliseringsprojekter i de seneste år.
